DOKTORFISK

 For at sikre de bedste forhold for vores kunder og for vores fisk

HYGIEJNE

Hos Fiskespaet " De Grønne Fisk" sætter vi strenge krav til vore hygiejne. Både for vores gæsters skyld og for vores doktorfisk. Det betyder at der altid kun er et par fødder ad gangen, der modtager behandling i hvert bassin.

Til hvert bassin er der tilkoblet et rensesystem, der både tilgodeser doktorfiskenes dyrevelfærd og at vores gæster får en ren oplevelse.

Systemet renser ca. 1200 liter vand i timen hvor det filtreres gennem forskellige rensemekanismer. Derudover belyses vandet med med UV lys der sikrer frisk vand og høj kvalitet for vores doktorfisk og vores gæster.

Derudover tilføres bassinerne ofte frisk vand.

I forbindelse med at vores gæsters fødder skylles og renses for sæberester og overskydende, creme er vores behandlere uddannet til at være opmærksomme på om fødderne kan modtage behandlingen med vores doktorfisk eller om der er infektioner eller andet, der gør at behandlingen må udskydes.



Behandling med Gurra Rufa Fisk

Gurra Rufa fiskene også kendt som doktorfisk, stammer oprindeligt fra den lille tyrkiske by Kangal. Her findes en række naturlige varmekilder hvor fiskene har optimale opvækstbetingelser.
Fiskene har ingen tænder, men bruger deres sugeevne til at peele dine fødder og efterlader dem silkebløde, og så gode som nye. Fiskene foretrækker "syg" hud, da det der er nemmere at suge/løsne de løse skæl. Derfor fandt man hurtigt ud af at fiskene med stor appetit "angriber" hud med forskellige hudsygdomme så som psoriasis, fodsvamp, børneeksem og akne.

Fiskene suger så langt tid på den syge hud indtil det øverste hudlag er fjernet. Samtidig med at de suger afgiver de et saltholdigt sekret som optages i underhuden. Dette sekret stopper hos psoriasispatienter den alt for hurtige celledeling, og fører på den måde til en normalisering af huden.

På grund af deres "helende" virkning kalder man også Kangalfisken for doktorfisk.

Selve sugningen er 100 % smertefri. Det føles nærmest som en lille ru kattetunge.